Mange af de iværksættere og ide-folk vi har snakket med om at udvikle apps som skal sælges i AppStore stiller ofte spørgsmålet: hvordan beskytter man sine ideer mod kopiering og plagiater. Det korte svar er: det gør du ved at levere kvalitet og ikke ved hjælp af patenter og advokater.
Hvordan beskytter jeg mine app-ideer?
af Jakob Mikkelsen d. 13. maj 2011 kl. 11:30 under 'Markedsføring'. Tags: copyright, ideer, patenterKan man forestille sig en SmartPhone uden et teleselskab?
af Jakob Mikkelsen d. 11. maj 2011 kl. 22:54 under 'Smart phone-markedet'. Tags: Microsoft, SkypeDet tror jeg Microsoft kan.
Mit lille bud på en vinkel på Microsofts Skype-opkøb i dag er, at det især har været Windows Phone 7 der skal have lidt ekstra benzin til kampen mod Googles Android og Apples iPhone. Derfor købte Microsoft.
Hvad koster en app?
af Jakob Mikkelsen d. 9. maj 2011 kl. 12:45 under 'iPhone udvikling'. Tags: app udviklingDet sker temmeligt ofte at vi får en mail med indholdet “hvad koster en app”. Misforstå mig ikke. Vi er glade for mails fra folk der gerne vil have lavet en app. Faktisk elsker vi den slags mails. Men spørgsmålet “hvad koster en app” er bare meget svært at svare på, hvis ikke man får lidt mere information om projektet. Vi har lavet apps der har taget dage at udvikle. Og vi har lavet apps der har taget måneder at udvikle. Dette afspejler sig selvfølgelig også i prisen.
Her kommer et par tip til hvordan man kan få et ordentligt svar på spørgsmålet.
Vi holder seminar om iPhone app udvikling for SoftWorld
af Jakob Mikkelsen d. 27. april 2011 kl. 22:24 under 'iPhone udvikling'. Tags: iPhone udvikling, seminarHvis du vil høre lidt mere om den tekniske side af iPhone app-udvikling, så holder vi et seminar for SoftWorld d. 9. juni i København.
Greener Pastures på Ingeniøren og Opfind.nu
af Jakob Mikkelsen d. 20. april 2011 kl. 10:26 under 'Vores verden'.Anders Jørgensen fra Teknologisk kiggede forbi vores kontor den anden dag – og tog en snak om markedet for apps, udfordringerne i at få god økonomi i app-projekter og om hvad der skal til for at en app har en chance for at få success.
Resultat blev blogindlæg på Ingeniøren og på Opfind.nu.
“The App Moment”
af Jakob Mikkelsen d. 16. april 2011 kl. 22:37 under 'iPhone udvikling'. Tags: the app momentNår vi snakker med kunder, så bruger vi tit lang tid på at snakke om hvornår deres kunder anvender apps, i hvilke situationer apps er computeren overlegen, hvilken “mental tilstand” man skal forvente brugeren er i, når hun bruger apps på telefonen.
I fredags var jeg til en lille konference om App-markedet, hvor Jes Brinch fra e-conomic brugte termen “The App Moment” til netop at beskrive denne situation. (Jeg tror at Jes havde udtrykket fra en anden taler – men jeg fangede ikke lige hvem.)
Ikke alle apps rammer “The App Moment”, men jeg synes alligevel udtrykket er meget rammende.
“The app moment” er:
- Når man lige har ti minutter hvor man ikke skal noget
- I toget, i bussen, i venteværelset, når man venter på børnehavebussen
- Når man godt vil lege med sin telefon, men ikke gider åbne sin computer
- Når man godt vil underholdes
- Når man keder sig
Dette sætter nogle klare rammer for hvad der karakteriserer en god app:
- Den gør een ting, som den gør godt
- Den åbner hurtigt og leverer værdi med det samme
- App’en åbner den mest brugte funktion eller side med det samme – menuen gemmes som en valgmulighed
- Den har et enkelt og overskueligt brugerinterface, fordi man skal kunne bruge app’en i bussen, stående, med handsker på etc.
- Den følger standard GUI guidelines – fordi brugeren har ikke tid til at lære nye måder at gøre ting på
Der er en række apps, der ikke rammer “The App Moment” – f.eks Utilities, kort-baserede apps, transaktions-orienterede apps m.fl. Men, de samme designregler gælder typisk også for disse.
Greener Pastures i Politiken
af Jakob Mikkelsen d. 30. marts 2011 kl. 08:54 under 'Vores verden'. Tags: app markedet, appsPæn kode giver pæne programmer – hent vores iOS Code Conventions
af Jakob Mikkelsen d. 23. marts 2011 kl. 22:57 under 'Code snippets'. Tags: iOS Code conventionsAlle programmører ved at man skal kommentere sin kode, at man skal navngive fornuftigt, at man skal holde styr på sin folderstruktur, at koden skal være konsistent og velstruktureret o.s.v. o.s.v.
Det er bare ikke altid at man lige får det gjort. Og det er dumt – for på bare en smule mere end hel kort sigt, så bliver der sparet meget tid og mange bugs, ved at lave pæn kode. Hvis du nogensinde hører en programmør sige at “den bedste dokumentation er selve koden” – så er det fordi han eller hun aldrig har skullet vedligeholde andre programmørers kode. Eller sin egen for den sags skyld.
Så – for at holde os selv i ørerne, så følger vi nedenstående Code Conventions. Alle check-ins i vores kildekode-system tjekkes af reviewer’en for om reglerne overholdes. Udvikler du selv iPhone apps, kan du måske få glæde af nedenstående.
Android partner søges
af Jakob Mikkelsen d. 22. marts 2011 kl. 09:51 under 'Vores verden'. Tags: android, partnerBoom times ahead.
Greener Pastures er på udkig efter en Android-udvikler, der på lidt længere sigt kan indgå som partner i Greener Pastures.
Du er den perfekte kandidat hvis du allerede har releaset et par Android apps, hvis du sætter en ære i at levere kvalitet og hvis du både er god til at kode og til at kommunikere.
Greener Pastures’ firmafilosofi ligger op ad 37 Signals ideer, der bedst kommer til udtryk i bogen Rework. Så hvis du elsker møder, forventer at blive ansat før vi har lavet et par projekter sammen, mener at kun det perfekte er godt nok – så lad være med at sende os en mail.
Men – hvis du har Android i blodet og vil være med til at udvikle apps der gør en forskel – så send en mail med links til dine apps, og lad os snakke om det.
Fleggaard app i AppStore
af Jakob Mikkelsen d. 17. marts 2011 kl. 00:01 under 'Vores løsninger'.I efteråret udviklede vi en app til Fleggaard – og den er for et par uger siden offentliggjort via AppStore.
Med app’en kan man hente den seneste tilbudsavis, se kort og åbningstider – og bruge en lille gimmick, Fleggaard kameraet, hvor man kan tage skøre billeder af sine venner og lægge dem på Facebook.
Projektet har været et rigtigt godt projekt – vi har fået Robocat Apps til at lave designet og Fleggaard er en rar kunde at samarbejde med.
Nokia dropper Symbian og vælger Microsoft – god dag for udviklere
af Jakob Mikkelsen d. 11. februar 2011 kl. 22:18 under 'Smart phone-markedet'. Tags: Micosoft Windows Phone 7, NokiaNokia og Microsoft annoncerede i dag, at Nokia i fremtiden vil producere SmartPhones baseret på Microsofts Windows Phone 7 operativsystem. Dette betyder at feltet i kampen om hvilke OS’er der skal installeres på de kommende års SmartPhones indskrænkes til en kamp mellem Apples iOS, Googles Android og Microsofts Windows Phone 7.
Dette betyder i praksis farvel til Nokias Symbian, QT og Meego.
Dette er godt nyt for udviklere og alle der gerne vil udvikle apps og lave spændende nye løsninger til SmartPhones. Godt fordi der er en platform mindre man skal tage hensyn til. Og godt fordi det betyder større markeder på de tilbageværende platforme.
Så … god dag for app-udviklere – helt sikkert også en god dag for Microsoft, men bliver spændende at se om det også var en god dag for Nokia. Mavefornemmelsen siger, at Nokia i dag gav op og gik fra at være markedsledende til at være en hardwareproducent på linje med Acer eller Dell. Nokias aktiekurs dykkede i dag med 15%.
iPhone design – tips til webdesigneren
af Jakob Mikkelsen d. 5. februar 2011 kl. 16:38 under 'iPhone udvikling'. Tags: grafik til apps, iPhone designNoget der gælder for de fleste iPhone-projekter vi er involveret i er, at vi har en grafiker med, som ikke tidligere har lavet design til iPhone – men derimod har lavet masser af design til webløsninger.
Jeg er ikke grafiker – og bliver det heller aldrig – men der er en del spilleregler, formater og best-practices, som er anderledes ved iPhone-design end ved web-design. Her kommer en lille liste:
Sådan får du en app i AppStore
af Jakob Mikkelsen d. 27. januar 2011 kl. 22:50 under 'iPhone udvikling'. Tags: App Store, Apple konto, iOS Development ProgramEt spørgsmål vi tit får via mail er: hvad skal man gøre for at få en app i AppStore. Derfor kommer der her en mini-guide til dette.
1. Apple-konto
Det første man skal gøre er, at tilmelde sig Apples iOS Developer Program. Ved at tilmelde sig dette program, bliver en virksomhed eller en person i stand til at udvikle, teste og distribuere apps til iPhone og iPad. Formentligt skal I kun distribuere apps, men det kan alligevel anbefales at gøre dette i eget navn. Delvist vil al omsætning gå direkte til virksomhedens bankkonto. Delvist vil virksomhedens navn og brand blive promoveret mere. Og hvis I har jeres egen konto, kan I selv trække data om antal downloads, ændre markedsføringstekster mv. Det koster $99 om året at være en del af Apples Developer Program.
Ny app: Ledernes lønstatistik
af Jakob Mikkelsen d. 21. januar 2011 kl. 10:54 under 'iPhone udvikling'.I slutningen af sidste år udviklede vi en app for Lederne – og denne blev frigivet for et par uger siden.
Læs hvad Lederne siger om app’en her eller se vores side om app’en her.
Greener Pastures skifter selskabsform
af Jakob Mikkelsen d. 19. januar 2011 kl. 11:44 under 'iPhone udvikling'.Per d. 1/1/2011 er firmaet Greener Pastures blevet omdannet til et Aps. For vores kunder og samarbejdspartnere har skiftet ingen betydning – ud over at vi også skifter bank og derved kontonummer. Vi har bare fået et par spørgsmål i denne sammenhæng – derfor denne blogpost.
Grunden til at vi vælger at skifte selskabsform er, at et anpartsselskab giver os forskellige nye muligheder for at vokse. Vi har også benyttet lejligheden til at få tilført en smule kapital til virksomheden. Vi er stadig den samme lille forretning og vores fokus er stadig 100% på app-udvikling. Vi er i gang med at brede vores fokus ud på app-udvikling på flere platforme – men bortset fra det kører vi videre præcist som hidtil.
Hvor mange har opgraderet til iOS 4?
af Jens Willy Johannsen d. 18. januar 2011 kl. 11:25 under 'iPhone udvikling'.Når man udvikler en applikation (uanset om det er til en mobiltelefon eller web eller noget helt andet), skal man fra starten have besluttet hvilke versioner af den pågældende platform, løsningen skal fungere på. Ideelt set skal løsningen naturligvis fungere på alle versioner af platformen, men jo flere versioner der skal understøttes, des længere tager det at udvikle.
Især kan der være features, som er meget simple at lave i nye versioner, men som er et sted mellem vanskelige og umulige at implementere i ændre versioner. Der er helt sikkert en del webudviklere, der har brugt massevis af timer og frustration på at få en enkelt lille ting til at fungere ordentligt i en gammel, obskur version af Internet Explorer…
Så det er altid en afvejning af udviklingstid versus antal brugere, der udelukkes. Når vi udvikler apps til iOS for tiden er spørgsmålet reelt “Version 4 og opefter eller version 3 og opefter?”. Og for at kunne besvare det, skal vi vide, hvor mange der har opgraderet til iOS 4. Denne artikel fra appadvice.com giver nogle tal:
| iOS version | % brugere |
|---|---|
| 4.x | 89,73% |
| 3.x | 10,25% |
| 2.x | 0,02% |
Som altid med den slags statistikker kan man ikke være sikker på, at det er repræsentativt for hele iOS-verdenen eller for Danmark eller for en bestemt type brugere. Men det er en udmærket indikation af, at langt de fleste har opgraderet til iOS 4 efterhånden.
Ny app: Saxo Bank
af Jens Willy Johannsen d. 21. december 2010 kl. 12:54 under 'Vores løsninger'.Vi har været med til at udvikle Saxo Banks nye iPhone app, som netop er blevet frigivet i App Store.
Det har været en spændende projekt at være med til, og vi synes selv, at der er kommet et godt resultat ud af det.
Læs here om Saxo Banks iPhone app her.
App-udvikling – fra ide til færdig app
af Jakob Mikkelsen d. 12. december 2010 kl. 22:58 under 'iPhone udvikling'. Tags: app proces, udviklingsfaserMed lidt over 20 app-projekter i bagagen begynder vi nu at have et klart billede af processen og best-practice for app-udvikling.
Vi har delt processen op i 11 faser. Størstelen af de apps vi har udviklet har fulgt nedenstående forløb.
Sådan bliver din app en succes
af Jakob Mikkelsen d. 5. december 2010 kl. 18:23 under 'iPhone udvikling'. Tags: app koncepter, marketingVi har fornøjelsen af at tale med en del virksomheder og iværksættere om app-projekter. Det er blevet til en del gode projekter – men også en del projekter, der ikke er kommet ud over rampen.
Det mønster vi indtil nu kan se er, at at følgende fire forhold skal være på plads for at en app bliver en succes. Nogle af disse kan måske synes indlysende – f.eks. at der skal være en plan for markedsføringen af app’en – men alligevel er en sådan ofte helt fraværende.
Mød os til Gå-hjem-møde hos SocialSquare d. 2/12
af Jakob Mikkelsen d. 22. november 2010 kl. 23:02 under 'Vores verden'. Tags: gå-hjem-møde, kforumSammen med SocialSquare og Kforum udviklede vi en iPhone app til Kforum. Dette projekt – og udviklingen indenfor app-markedet generelt – vil Timme Bisgaard Munk fra Kforum og vi fortælle om på et Gå-hjem-møde hos SocialSquare. Og mon ikke også Martin Sønderlev Christensen også vil blande sig lidt og give hans vurdering af app’en, projektet og markedet.
Endelig: Dansk keyboard, ny mailklient og multitasking til iPad
af Jakob Mikkelsen d. 22. november 2010 kl. 22:46 under 'iPhone udvikling'. Tags: Apple, iOS, iPadApple har her til aften releaset iOS version 4.2 til iPhone og iPad. Dette er en lille release for Apple, men alligevel en stor nyhed for udviklere til iOS-platforme – ikke mindst her i Danmark.
For det første følges OS-versionerne på iPhone, iPod Touch og iPad nu ad. Dette er en klar fordel, når man udvikler apps til disse. Især har det været et problem, at iPad har haltet bagefter.
For det andet får især iPad’en en række nye features – de vigtigste er formentligt multitasking, bedre mailklient og dansk tastatur.
Derudover indeholder iOS 4.2 nye features til både iPhone og iPad – print, nemmere medieafspiling, leje af film over nettet mm. Men – de store forbedringer ligger i at iPad endelig er oppe på 4.x.
Læs mere om iOS 4.2 her.
Android-udvikler søges
af Jakob Mikkelsen d. 5. november 2010 kl. 09:59 under 'Vores verden'. Tags: android, UdviklerEr du – eller kender du – en dygtig Android-udvikler i Københavnsområdet, som vil være med på Greener Pastures-holdet – så send en mail eller slå på tråden. Skriv gerne om de apps du allerede har udviklet – og sender du lidt kode-eksempler med, så er det helt perfekt.
Gå-hjem-møde om mobile applikationer
af Jakob Mikkelsen d. 4. november 2010 kl. 23:56 under 'iPhone udvikling'.Torsdag d. 11/11 holder Netmester et Gå-hjem-møde om mobile applikationer. Vi holder et oplæg om vores erfaringer fra de første 20 iPhone-projekter.
Se mere om mødet eller tilmeld dig her.
Kom til reception for Kforums nye app
af Jakob Mikkelsen d. 3. november 2010 kl. 09:59 under 'Vores verden'. Tags: kforum, receptionKforum holder en lille recpetion hvor de fejrer deres nye iPhone app – og bruger lejligheden til lidt networking.
Vi kommer selvfølgelig også. Så, hvis du vil snakke kommunikation+apps – eller bare nyde et glas vin i hjertet af Kbh K – så meld dig til her.
Vel mødt.
Kforum app – ny app i AppStore
af Jakob Mikkelsen d. 29. oktober 2010 kl. 16:24 under 'Vores løsninger'. Tags: kforumDet er release-tid. Vi har et par spændende kunde-opgaver klar – og vi er selvfølgelig spændte på responsen.
Den første release er en app til det sociale netværk, Kommunikationsforum. Vi har udviklet app’en sammen med Social Square, Eksponent og Kforum selv. App’en er et iPhone interface til det livlige sociale netværk, Kommunikationsforum.
Kommunikationsforum er et særdeles livligt socialt netværk til profesionelle kommunikationsfolk – informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere, journalister og andre.
App’en til Kforum skulle grundlæggende have den samme funktionalitet som websitet – og er selvfølgelig fuldt synkroniseret med dette.
Du kan læse mere om Kforum app’en her.
Stregkoder
af Jens Willy Johannsen d. 25. oktober 2010 kl. 15:45 under 'iPhone udvikling'. Tags: StregkoderI forbindelse med et oplæg til en lille app, hvor man skulle kunne få uddybende information om en virksomheds produkter, fik vi den idé at bruge produkternes stregkode til at identificere produktet.
Efter lidt research fandt vi to komponenter, man kan benytte i sine egne projekter:
- RedLaser – (download demo-app)
Er imponerende god til at genkende stregkoder, men også imponerende dyr (10% af prisen pr. app for betalte apps og minimum et par tusinde dollars for gratis apps.) - ZBar – (download demo-app)
Er næsten lige så god og hurtig (men ikke helt) som RedLaser. Og gratis.
Både RedLaser og ZBar understøtter både de almindelige “vare-stregkoder” (EAN-13 og EAN-8) og specialstregkoder (Code 128 og Code 39, som man typisk finder på print-selv-billetter og lignende) samt 2D-stregkoder (QR Codes, som typisk bruges til URL’er til mobile enheder) – og et par andre formater.
Bemærk, at ZBar kun fungerer med iPhone 4 eller iPhone 3Gs, mens RedLaser også fungerer på den ældre iPhone 3. RedLaser kræver iOS 4, men ZBar kan også køre på iPhone OS 3.1 (men iOS 4 anbefales).
Hvad kan man?
Man kan scanne en stregkode med iPhonens indbyggede kamera og få returneret “værdien”. Det vil sige de data, som stregkoden indeholder. For de almindelige stregkoder er det det tal, som står nedenunder stregkoden; for Code 128, Code 39 og QR Codes kan det være et tal eller en kort tekst.
Det nummer (eller tekst eller URL) kan man så bruge som en nøgle til at slå mere information op (produktnavn eller priser, hvis det er en vare eller hvilken som helst anden information, billeder eller film/lyd). Enten i en lokal database i app’en eller ved at spørge en server på nettet.
Hvordan gør man?
Man trykker på en knap, og så ser man billedet fra kameraet. Når man holder telefonen hen foran en stregkode og holder den stille et øjeblik, genkender app’en stregkoden og aflæser den og lukker kamera-vinduet. Det er ligegyldigt, om stregkoden vender på højkant eller på hovedet, men den skal selvfølgelig være nogenlunde tydelig.

Hvad kan man bruge det til?
Alt muligt!
Man kan for eksempel:
- scanne varer og sammenligne priser
- tjekke, om en vare indeholder noget, man er allergisk overfor
- finde opskrifter, den indeholder den pågældende vare
- scanne billetter med en stregkode og registrere dem som anvendt
- få mere information om et sted ud fra et skilt med en stregkode
- hente yderligere information om en vare
Hvor dyrt er det?
Ikke særlig dyrt. Hvis man bruger ZBar koster softwaren ikke noget, og det tager mindre end én dag at implementere en funktion til at scanne en stregkode og slå noget tilhørende information op i en database.
Slides fra morgenmøde om iPhone-udvikling
af Jakob Mikkelsen d. 5. oktober 2010 kl. 22:50 under 'iPhone udvikling'. Tags: iPhone udvikling, Markedsføring, morgenmødeI dag holdt vi et indlæg på et morgenmøde hos DIS/PLAY om iPhoneudvikling og det danske app-marked.
Agendaen var:
- Smartphone-markedet i Danmark – 2010/2011
- Den gode app
- App-projekt vs. web-projekt
- Case
- Markedsføring af Apps
Se slides her:
API i “skyen” – Windows Azure i praksis
af Jakob Mikkelsen d. 28. september 2010 kl. 22:51 under 'iPhone udvikling'. Tags: api, Azure, cloudTil app’en Find Smiley bruger vi Microsofts cloud-løsning, Windows Azure, til at hente, behandle og tilgængeliggøre data. Selvom Windows Azure ikke direkte har noget med iPhone-udvikling at gøre – så er det alligevel relevant i denne blog, fordi stort set alle iPhone-projekter involverer et API.
(Et API er en adgang til data, som er målrettet udveksling af data mellem forskellige IT-systemer. F.eks. henter de fleste geo apps deres data over Internet via et API. Et API stiller på den måde data “til rådighed” for andre IT-systemer. Ved mange iPhone-projekter er det API’et der er den største tekniske udfordring. Læs mere API’er her.)
Udfordringen i forhold til Smiley app’en og dataene fra Fødevarestyrelsen var, at dataene ligger i en 32 MB stor fil, der ikke lige kunne sendes ud til en mobiltelefon og at adresserne ikke havde længdegrad/breddegrad.
- Kategorier:
-
- Android udvikling (1)
- Code snippets (3)
- Gode apps (1)
- iPhone udvikling (29)
- Markedsføring (6)
- Smart phone-markedet (8)
- Vores løsninger (20)
- Vores verden (17)



