Hvad er best practice for app-tilgængelighed når man udvikler apps? Og hvorfor er det både god stil og god forretning af have styr på app-tilgængelighed og gøre det nemmere for svagtseende, ordblinde, farveblinde, døve og andre at bruge din app?

I det sidste års tid er der kommet et stigende fokus på App-tilgængelighed (App Accessibility). Vi tror at det skyldes flere forhold:

• I det offentlige stilles der fra d. 23 september 2020 krav til alle offentlige websites og fra d. 23 september 2021 krav til alle offentlige apps om en bedre håndtering af tilgængelighed. Dette sker i “Lov om webtilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer” som Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med.  Dette tiltag har i mange sammenhænge fået digital tilgængelighed på agendaen.
• iOS’ og Androids funktioner til “Tilgængelighed” er blevet modne i løbet af de sidste par års versioner af OS’erne og det er blevet nemmere som udvikler at levere gode Tilgængeligheds-løsninger.
• Det er blevet klart for mange, at det er en konkurrencemæssig fordel at have en god app-tilgængelighed.

Loven om offentlige websites’ og apps’ tilgængelighed lægger sig op af W3Cs retningslinjer for digital tilgængelighed, WCAG (Web Content Accessibility Guidelines). Som alle retningslinjer fra W3C er WCAG lidt af en mundfuld. Og det kan være svært – og dyrt – at leve op til alle de retningslinjer. Men man kommer langt med at overhovedet at have app-tilgængelighed på agendaen. 

I forhold til Lov om tilgængelighed, så skal alle offentlige websites eller apps udfylde en Tilgængelighedserklæring, hvor man angiver om sitet eller appen helt eller delvist overholder WCAG’s anbefalinger. Og hvis en app eller site kun delvist gør det, så angive på hvilke områder man ikke lever op til anbefalingerne.

Men hvorfor al denne snak om Tilgængelighed? Først og fremmest fordi en stor del af brugerne kan få stor værdi af, at appen er lavet godt i forhold til tilgængelighed. Og det er faktisk overraskende mange, der kan drage nytte af god app-tilgængelighed.

F.eks. er der i en dansk kontekst:

• 65.000 svagsynede, stærkt svagsynede eller blinde
• 210.00 farveblinde
• 600.000 usikre læsere
• 800.000 der har problemer med hørelsen
• En gruppe kognitivt udfordrede

Så, uden at kende det præcise tal, så er det et godt gæt at mellem en og halvanden million danskere kan få glæde af digitale værktøjer med en høj grad af Tilgængelighed. Vi mener at der er tre grunde til at Web- og App-tilgængelighed skal prioriteres mere i alle projekter – både private og offentlige:

• Det er en stor gruppe brugere
• Det giver din app en konkurrencemæssig fordel overfor konkurrende apps, med dårligere tilgængelighed
• Det er god stil

Her er et par af de områder eller temaer, man med fordel kan have på sin tilgængelighedsliste: 

• Alt-tekster. Alle knapper og billeder i apps bør have en alt-tekst, som kan læses op eller vises. Det er vigtigt at man har lagt nogle spor i appen og følger disse. For den svagtseende er der alverden til forskel om en app siger “button-click-unpressed-ok” eller om den siger “Godkend transaktion”.
• Kontrast. Hvis tekst skal være nemt at læse, så skal der bare være en tydelig kontrast imellem tekst og baggrund. Dette er især vigtigt for svagtseende. Derfor går det ikke, at man vælger et design lavet af en 29-årig designer med falkeøjne.
• Farver. Visse farvekombinationer er no-go for farveblinde – test designet via en web-tool og undgå de værste fejl. Dette er et håndværk, da det ikke er åbenlyst for ikke-farveblinde hvilke kombinationer, der er uheldige
• Feedback. Brug gerne flere forskellige former for feedback på centrale interaktioner. Brug f.eks. haptisk feedback eller lyde til at understrege om en handling gik godt eller skidt.
• Tekststørrelser. Undgå de helt små fonte, som kun teenagere kan læse.

I forhold til udviklingsprocessen skal Tilgængelighed indtænkes flere steder:

• UX og design. Farvevalg, opbygning af interfaces, størrelsen på tekster har indvirkning på en apps tilgængelighed. Udfordringen i designfasen er, at der kan være modsætninger mellem god UX, æstetiske ønsker og tilgængelighed. Men vigtigst er nok at forståelse for tilgængelighed kommer på agendaen. Og at designeren vægter tilgængelighed sammen med æstetik, brugervenlighed og forretningsmål. UX’eren og designeren skal opbygge en forståelse for Tilgængelighed.
• Udvikling. I forbindelse med udviklingen er Tilgængelighed et spørgsmål om at udviklerne kender håndværket. Der indsættes de rigtige tags, bruges tekster på den rigtige måde o.s.v. Her er udfordringen fokus – og tid. Det vigtigste er, at få Tilgængeligheds-tiltag med i version 1 af appen.
• QA. I forbindelse med QA er det vigtige at få Tilgængelighed på agendaen og at QA’erne har eller opbygger nogle værktøjer til at sikre Tilgængelighed. Det vigtigste her er, at QA’eren har sat sig ind i hvilke typer løsninger der fungerer for forskellige handicap.

Så, App-tilgængelighed er allermest et spørgsmål om at have det på agendaen i alle faser. Det er god stil. Og det behøver ikke at fordyre udviklingsprocessen – især hvis man er kommet godt fra start. Og med små tiltag kan man komme langt. Ligesom GDPR har givet et sundt fokus på hvordan man behandler data og hvilke data der faktisk er nødvendige at gemme og dele, så håber vi hos Greener Pastures at det stigende fokus på App-tilgængelighed er med til at give bedre apps til flere brugere.  

Værktøjer:

• W3Cs WCAG-retningslinjer
• Accessibility Scanner – et rigtigt godt værktøj fra Google til at scanne en Android apps tilgængelighed
• Colorblindor – tjek om din app eller website kan bruges af en farveblind
• TPG’s Mobile QA Test Guide – fra 2017, men er stadig fint dækkende
• Digitaliseringsstyrelsens guide til Web- og App-tilgængelighed