All posts in Markedsføring

Sådan får du mest ud af dine app store screenshots

– Når jeg tænker på apps, ser jeg to kategorier for mig. De apps jeg ikke kommer udenom (e-Boks og Forældreintra). Og dem jeg i princippet kan undvære. Apps, jeg bare gerne vil have, fordi de gør mig klogere på verden (Medium og Miniature), underholder mig (Netflix og Bookmate), forbinder mig med andre (Twitter, Slack og Gmail) eller fjerner noget kompleksitet fra min hverdag (MobilePay).

Hvis du udgiver en app, andre i princippet kan undvære – en af dem fra sidste kategori – skal du gøre dig ekstra umage for at lykkes med følgende. De rigtige mennesker skal:

  • opdage din app
  • forstå den (og opfatte den som relevant)
  • downloade den
  • undlade at slette den igen med det samme
Læs videre…

App Store Marketing Guide

Apple og Google justerer løbende på kravene til hvordan apps præsenteres på Apple App Store og Google Play. Og de ændrer hvordan apps placeres i søgeresultater. Vi lavede for noget tid siden en guide til App Store Marketing – men her er en opdateret guide til hvilket marketingmateriale, man skal have klar til app-launch, og hvordan man bedst prioriterer marketingsindsatsen, i forhold til at få flest downloads og de rigtige downloads.

Dette er en kombineret oversigt over de tekniske krav der er til marketings-materialet og et par gode råd for hvordan man bedst præsenterer ens app.

Der er et vist element af App Store Optimization (ASO) i nedenstående råd. Min holdning er, at en stor del af ASO (ligesom SEO) handler om at være “modtager-orienteret” i stedet for at være “afsender-orienteret”. At man så kan gå for langt ned af SEO-sporet, så disciplinen nærmer sig manipulation; det er også rigtigt.

Anyways; her er en liste over de vigtigste forhold, som man skal sørge for er på plads, når man skal publicere og markedsføre en app på Apple App Store og Google Play.

Læs videre…

Soft launch – betyder det, at produktet ikke virker?

En soft launch er, når vi lægger en ny app live uden at der tændes for markedsføringen samtidig. Vi anbefaler stort set altid vores kunder at starte med en soft launch, fordi det er en mulighed for at sikre at alle integrationer fungerer live, og for at give mulighed for at lave de små justeringer der altid kommer, når appen møder de rigtige brugere.

En soft launch betyder ikke, at appen ikke er klar – det er den. Men det betyder at vi er realister. Vi ved, at med så komplekse og forretningskritiske produkter, som apps efterhånden er blevet, så er der altid noget der kan og skal justeres. Det kan være data, der skal hentes fra et andet system, der ikke er så rent som det datasæt vi brugte i udviklingsmiljøet, det kan være at hjælpeteksterne skal have en tur mere, eller noget helt tredje. Og det kan være, at det data vi får på rigtige brugeres brug af appen gør, at vi gerne vil lave ændringer. Læs videre…

ASO – SEOs mindre kendte lillebror

ASO, App Store Optimization, er en forholdsvis ny marketings-disciplin, hvor målet er at øge apps synlighed i app stores såsom Apple App Store og Google Play. ASO minder meget om SEO, med den forskel at ASO opererer på et mere begrænset felt og med færre virkemidler.

Vi har på det seneste lavet en del projekter, hvor vores kunder enten selv er gået i gang med ASO eller har købt ASO via en ekstern konsulent. Vi er ikke selv eksperter i ASO – men her kommer alligevel et par tips, som man kan tænke over, hvis man skal launche eller har launchet en app.

Målet med ASO er helt overordnet at øge antallet af relevante downloads ved at styrke appens position i søgeresultater og lister på app stores. Udfordringen er selvfølgelig at der er over 2 millioner apps til både iOS og Android, så der er hård kamp om de gode pladser. Sagt på en anden måde er ASO en måde at gøre det nemmere for de brugere der er interesseret i ens app at finde den.

Læs videre…

FDB fyrer den af – GoCook på mælkekartonerne

Her i august og september har vi arbejdet med et FDB-projekt der netop er blevet lanceret under navnet GoCook. GoCook er en kombineret kogebog og kokkeskole til teenagere. Målet er, at gøre det nemt – og gerne også lidt smart – for teenagere i køkkenet.

FDB har valgt at kickstarte kampagnen ved at smide en reklame for Android og iPhone app’en bag på alle mælkekartoner i denne uge. Vi elsker når vores kunder markedsfører deres apps – så vi er selvfølgelig pænt glade for FDBs lille tiltag her.

Hent selv app’en til dig eller din teenager til iPhone eller Android – udover opskrifter med indbyggede timere, er der en fin kokkeskole med gode videoer hvor vi sikkert alle kan lære et trick eller to.

Vi har udviklet apps og Reload har stået for website og API.

Sådan markedsfører du din app

Når vi har udviklet en app for en kunde, tager vi ofte et møde med kunden og snakker markedsføring inden lanceringen. Vi er sjældent selv udførende på dette område – men med lidt over 40 app-udgivelser i løbet af det seneste år, har vi en del erfaringer på området – gode såvel som knap så gode.

Nedenfor er de slides vi plejer at starte mødet med. Slides’ne udgør eksempler på marketings-aktiviteter, som vi har set brugt i forbindelse med en app-lancering – og en række lessons learned fra disse.

Hvordan beskytter jeg mine app-ideer?

Mange af de iværksættere og ide-folk vi har snakket med om at udvikle apps som skal sælges i AppStore stiller ofte spørgsmålet: hvordan beskytter man sine ideer mod kopiering og plagiater. Det korte svar er: det gør du ved at levere kvalitet og ikke ved hjælp af patenter og advokater.

Læs videre…

App ratings – Paid vs Free – Politiken vs Ekstrabladet

En af fornøjelserne ved at udvikle og udgive iPhone apps er de små anmeldelser – customer ratings – som brugerne kan give apps. Der er både værdifuld feedback fra brugerne, som kan være med til at forbedre en app og gøre os udviklere klogere på vores brugere, og der er vrøvl og dumme kommentarer.

I den sidste kategori er en af de sjoveste anmeldelser vi har fået, en anmeldelse af app’en “MitKbh” – hvor brugeren gav app’en 1 stjerne med begrundelsen, at der ikke var anmeldt nogle steder i Århus. Han kunne måske overveje hvorfor app’en hedder “MitKbh”.

Nå – fred være med det.

En anden sjov tendens i AppStore der er mere interessant er, at gratis apps får dårligere ratings end apps man skal købe. Et godt eksempel på dette er de to apps som JP/Politikens Hus udgav for nyligt – nemlig Ekstrabladet der er gratis og Politiken der koster 12 DKK.

I skrivende stund har Politikens app en rating på 3,5 på en skala fra 1 til 5 og Ekstrabladets app har en rating på 1,4. Baseret på henholdsvis 43 og 72 brugeranmeldelser.

Læs videre…

App Store er ikke nok

Apples App Store har været og er en fantastisk nyskabelse. Men – App Store er ikke nok til at markedsføre nye apps. Slet ikke. App Store favoriserer eksisterende apps med succes og de meget få apps, som Apple udvælger som “Featured Apps”.

Derfor skal nye iPhone Apps markedsføres via andre kanaler og lidt kreativitet på området kan anbefales.

Læs videre…

Koordiner markedsføringen

Markedet for iPhone Apps minder på mange måder meget om markedet for musik. På samme måde som top-10 lister i musikbranchen i årevis har været målet og omdrejningspunktet for markedsføringsindsatsen, så er App Stores top-10 lister afgørende for salget af Apps.

Mange brugere anvender top-10 listerne i App Store som en anbefaling eller som en guide – og derfor har det en selvforstærkende effekt på App salget at komme ind på top-10. Apples App Store har både top-10, top-20 og top-25 lister – men regn med, at det giver faktor tre til fem gange flere downloads at ligge på top-10 listen end at ligge lige under.
Læs videre…