Tak for 1.208.221 cykelture

Tak for 1.208.221 cykelture

Nu afrundes den landsdækkende kampagne ‘Ta’ Cyklen Danmark’. Det betyder, at vi lukker Ta’ Cyklen-appen (en del af kampagnen) – og samtidig sender en stor tak til alle de seje cyklister, der har taget imod udfordringen.

Ta’ Cyklen appen – din personlige cykelcoach – blev til i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Greener Pastures. Appen skulle få os til at vælge cyklen oftere på de korte strækninger. Målet var 10.000 downloads.

Den samlede kampagneindsats skal nu evalueres og effekten måles af partnerskabet bag. En samlet rapport forventes færdig og offentliggjort i løbet af 2018.

Vi er selvfølgelig allerede stolte af appen og dens del-resultater. Appen er downloadet i hele landet, fra Skagen til Tønder og Bornholm til Esbjerg.

Appen i tal

  • 14.000 downloads indenfor 14 dage
  • 7.500 aktive ugentlige brugere
  • Over en million trackede cykelture

Stor tak til alle de seje danskere, der valgte cyklen en ekstra gang.

Vi ses på cykelstierne!

 
Af Louise Spanget-Larsen
louise@greenerpastures.dk
+45 70 26 00 69