Typiske fejl virksomheder begår, når de skal lave apps

Typiske fejl virksomheder begår, når de skal lave apps

Det er nemt at kritisere, det ved vi godt. Men punkterne nedenfor kan undgås hvis man er opmærksom, så her er de alligevel: 8 fejl og faldgruber vi ser i projekter med forretningskritiske apps:

  1. Overvurderer datakvalitet
    Alt handler om data i disse dage, og langt de fleste virksomheder har adgang til data, der med fordel kan bruges i en app. Men kvaliteten af data, adgangen til den, og sikkerheden omkring data, overvurderes i rigtig mange tilfælde. Problemerne er både tekniske, at data enten ikke findes, ikke er tilgængelige eller ikke kan bindes sammen på den rigtige måde. Og problemerne er også datakvaliteten, hvor vi f.eks. ofte møder virksomheder der har data, som de efter en grundigere undersøgelse ikke kan udstille dataene offentligt før dataene er “vasket”.
  2. Afsenderorienteret app-koncept
    Vi ser stadig apps, hvis rationale er “hvad kan vi spare” eller “vi har noget information som vi gerne vil vise vores kunder”, i stedet for at finde ud af, hvilke brugssituationer brugerne har behov for.
  3. Overholder ikke interface-konventioner
    Naturligvis kan man blive forelsket i et kantet og anderledes design, men en brugeroplevelse i en app er meget afhængig af, at brugeren kan finde ud af at anvende appen. Og hvis man revolutionerer navigationen, så skal man vide, at man laver en enorm barriere for ens brugere og at det kan fordyre projektet.
  4. Kender ikke kundernes behov
    I mange organisationer har man oparbejdet en stor viden om ens kunder. Desværre er den ofte anekdotisk. Det er vigtigt at få talt med brugerne, så det behov man dækker med appen ikke er et stykke skrivebordsarbejde.
  5. IOS og Android skal være ens
    Konventionerne i interfacet i de to styresystemer er faktisk forskelligt. Og tit er argumentet for at lave de to apps ens, at man helst ikke vil supportere to forskellige oplevelser – hvilket igen er afsenderorienteret i forhold til at lave noget, der møder brugernes behov.
  6. Der er langt ind til hovedfunktionen i appen
    “Når nu vi har fat i kunden, så skal vi have en masse info fra dem” – sådan lyder det af og til. Men hvis der går for langt tid fra man åbner appen, til man får lov at gøre noget, få værdi, så forsvinder brugeren hurtigt igen.
  7. Samle-apps
    Det er fristende at samle alting i én app. Og i nogen tilfælde kan det godt give mening. Men de fleste brugere foretrækker en enkel brugeroplevelse, og har ikke det samme behov som virksomheden for at have alting samlet. Det er et lidt kontroversielt punkt, for i mange brugerundersøgelser hører man netop brugere sige, at de gerne vil have én app, der kan det hele. Men det matcher ikke det reelle brug og det er langt sværere at designe og udvikle store apps der løser en række problemer frem for apps der løser præcist et problem.

Skriv en kommentar

 
Af Jakob Mikkelsen
jakob@greenerpastures.dk
+45 70 26 00 69