I 2000 udkom en af de vigtigste bøger indenfor web-usability, Steve Krugs “Don’t make me think“. Bogen centrale budskab er, at en hjemmeside ikke læses fra A til Z eller forståes “rationelt”. En hjemmeside scannes, brugeren vælger de oplagte valg, brugeren forsøger ikke at forstå en hjemmeside, de prøver sig frem og hvis noget er forvirrende eller elementer er modstridende – vil brugeren ikke bruge siden. Konlusionen er: Fjern det meste af teksten, fremhæv oplagte valg, skær ned for kompleksiteten, drop “nice-to-have” – altså: “don’t make me think”.
Steve Krugs pointer gælder endnu mere for apps end for web-sites.
I det fine PodCast Build and Analyze lavede Marco Arment den anden dag en fin omskrivning af “Don’t make me think” til “Don’t make me read”, som jeg synes er meget rammende. For sandheden er, at hvis du på nogen måde skal forklare et app-interface med en tekst så har du lavet et dårligt design eller smidt for meget funktionalitet i app’en.
Vi har mange gange forsøgt at skrive os ud af komplekse designs – uden held. Så, vores konklusion er, at hvis der skal forklaringer eller dokumentation til en app, så er det et tegn på at app’en skal redesignes.