iBeacons er en ny ting i Apples iOS 7. Helt grundlæggende, så er en iBeacon en lille Bluetooth-enhed, som bruges til at fortælle en app, at den er i nærheden af enheden.
Der er ikke noget nyt i, at en app kan finde ud af, hvor den befinder sig – det kan den også bruge GPS og WiFi til. Men det virker rigtig dårligt indendørs. iBeacons, derimod, virker fint indendørs og med meget stor præcision.
En app, der bruger iBeacons, kan få at vide, når telefonen kommer indenfor rækkevidde, og når den forlader området igen. Og den kan også se, hvor langt væk den er fra de enkelte iBeacons, så en app kan fx vise ikke blot, at man er inde i en bestemt butik, men også hvilken skranke man står ved.
Vi har selv lavet et par prototype-iBeacons for at have noget hardware at lege med og teste det.
(I videoen fortæller Jens Willy, der er partner hos Greener Pastures, om iBeacons)