Udover nyheder, program for kongressen med integration til iPhonens kalender og en QR-scanner, så brugerne kunne scanne 2D-stregkoder ved Novo Nordisks stand og få mere information om produkter o.lign., skulle app’en fungere som controller til et spil, der kørte på en 50″ storskærm på standen:
- kun én person ad gangen må spille
- man skal stå ved storskærmen for at få lov til at starte spillet
- spillet har ikke nogen server, så app’en kender ikke adressen eller IP-nummeret til spillet
For at løse problemet med kommunikation mellem spillet og app’en, valgte vi at bruge en tjeneste, der hedder Pusher. Grundlæggende fungerer Pusher ved at broadcaste beskeder til alle klienter, der lytter på en bestemt “kanal”. Når brugeren vipper sin iPhone for at styke spillet, sendes der accelerometerdata til Pusher, som sender det videre til alle klienter, der lytter – det vil sige Flash-spillet. Og tilsvarende når spillet er slut, sendes der en besked fra spillet med brugerens score.