Nye muligheder med kort i iOS7

Den syvende version af operativsystemet iOS er netop blevet frigivet og vi har sevfølgelig smugkigget på de nye muligheder via beta-versionen. For hver ny opdatering af iOS er der en del nyheder på overfladen – nyt design, nye apps, nye funktioner i Apples apps – men der er samtidig endnu flere nye muligheder i de forskellige programmerings-interfaces, som man kan udvikle apps med.

Vi har bl.a. kigget lidt på iOS7’s kort-komponent og i denne blogpost viser vi et par af de nye muligheder.

iOS7-kort-overlays

Overlays

Overlays (fx markerede ruter eller områder) er sammen med de små knappenåle de vigtigste elementer man kan dekorere elektroniske kort med. Med iOS 7 har man større valgfrihed i hvilket lag i kortets grafik vores overlays tegnes.

På interfacet der er vist ovenfor har vi fx tilføjet Tivoli som et halvgennemsigtigt orange område omgivet af en orange kant. I dette tilfælde er overlayet er lagt oven på vejene, men under etiketter, ikoner og 3D bygninger.

3D-kort

Tidligere var 3D bygninger på kort forbeholdt Apples kort-app. Med iOS7 kan man programmatisk vise 3D kort i egne apps. Rent teknisk gøres det ved at vippe det “kamera” igennem hvilket kortet vises.

Det smarte ved dette er at vi også kan bestemme kamerates position, og at skift mellem forskellige kamerapositioner kan vises animeret på kortet. Således kan man ved at skifte mellem en sekvens af forskellige kamerapositioner vise en animeret overflyvning af et område.

Nye søgefunktioner

Med iOS7 får udviklere også adgang til et nyt søge-API hvor man kan søge efter nøgleord på et bestemt udsnit af kortet. Søgningen udføres på Appels servere og appen er derfor altid opdateret med de nyeste søge data.

På skærmbilledet nedenfor har vi fx søgt efter hoteller i nærheden af vores kontor i Kødbyen (set ovenfra i perspektiv).

Ændring af farver og udseende af GUI-elementer

iOS7-kort-perspektiv

Vi er ofte blevet spurgt om vi kan ændre farven på den blå prik der indikerer brugerens position. Dette har ikke været muligt i iOS6 – men er nu blevet nemt i iOS 7. Sammen med prikken får den pulserende ring der angiver positionens nøjagtighed også ny farve.

På samme måde er det blevet langt lettere og mere fleksibelt at ændre udseendet på den ballon og pin, som angiver de enkelte positioner.

KML-data

Umiddelbart kan det virke som en vanskelig og uoverskuelig opgave at fremskaffe geografiske data til at vise som overlays på sine kort. Heldigvis er også dette blevet meget nemmere.

Positioner på kort, ruter og områder kan nemt tegnes på Google Maps (direkte i en browser) og eksporteres som et KML (Keyhole Markup Language) dokument.

KML-dokumenter er nemme at læse elektronisk og vise som overlays i apps.

 

Så samlet set en række små forbedringer der gør det meget nemmere at lave unikke og veldesignede kort-apps.

Skriv en kommentar

 
Af Niels Nørskov
niels@greenerpastures.dk
+45 70 26 00 69