All posts in FDB

Vi skal spise! til iPad – i App Store i dag

Vi skal spise! til iPad

Noget af det vigtigste for FDB er, at nå deres medlemmer der hvor medlemmerne er. Derfor har FDB udvidet deres madunivers, Vi skal spise!, med en iPad-version der passer perfekt til både køkkenet og sofaen.

Appen har alle de 5.000 opskrifter med billeder som findes på Vi skal spise! og den skulle gerne være superlet at gå til. I forhold til websitet har udfordringen være at lave en enklere og mere magasin-agtig version af universet. Overskriften for projektet har været “Inspiration” – og de to situationer appen skal understøtte er madlavning i køkkenet og planlægning i sofaen.

Vi har bistået med koncept, design og kode – og FDB har været med hele vejen.

Appen er gratis og der skulle være masser af inspiration at hente til alle. Appen kan hentes på Apple App Store.

FDB – Holdbarhed på Top-10

FDB har travlt for tiden og har netop releaset endnu en iOS app, Holdbarhed, der straks er strøget ind på App Stores Top-10.

Holdbarhed trækker på data fra viskalspise.dk. Vi har stået for koncept, design og kode sammen med FDB og Thorbjørn König.

Holdbarhed er i den grad et eksempel på en KISS-app – der gør een ting og gør den godt. Holdbarhed indeholder informationer om hvordan man opbevarer madvarer så de holder sig længst og bedst muligt. Databasen i app’en har informationer om ca. 600 madvarer og bliver løbende opdateret og udvidet. Det unikke og gode ved Holdbarhed er selvfølgelig det indhold som FDBs ernæringseksperter har lagt i systemet og kvaliteten af dette. App’en er designet så teknikken er så diskret som muligt og ikke står i vejen for indholdet.

DR, Elektronista, Samvirke og mange flere har også opdaget Holdbarhed – og det er selvfølgelig derfor app’en har fået sådan en god start i App Store.

FDB fyrer den af – GoCook på mælkekartonerne

Her i august og september har vi arbejdet med et FDB-projekt der netop er blevet lanceret under navnet GoCook. GoCook er en kombineret kogebog og kokkeskole til teenagere. Målet er, at gøre det nemt – og gerne også lidt smart – for teenagere i køkkenet.

FDB har valgt at kickstarte kampagnen ved at smide en reklame for Android og iPhone app’en bag på alle mælkekartoner i denne uge. Vi elsker når vores kunder markedsfører deres apps – så vi er selvfølgelig pænt glade for FDBs lille tiltag her.

Hent selv app’en til dig eller din teenager til iPhone eller Android – udover opskrifter med indbyggede timere, er der en fin kokkeskole med gode videoer hvor vi sikkert alle kan lære et trick eller to.

Vi har udviklet apps og Reload har stået for website og API.

FDB/Aftensmad lå nr. 1 i en uges tid

Hov – vi glemte helt at dele at app’en, FDB / Aftensmad, lå nr. 1 på Apple AppStore her i starten af september. Altid dejligt at lave noget som folk er glade for og som vores kunder får ud over rampen :-)

Nr. 1 i AppStore

FDB releaser app’en Aftensmad til iPhone og Android

I dag lancerer FDB en app, Aftensmad, til Android og iPhone.

Vi har stået for koden, Michael Flarup har designet, Reload har skaffet data og FDB har projektledet.

Opgaven var at lave en opskriftsapp der skulle emme af kvalitet: Over 3.000 opskrifter med billeder, søgning ud fra ingredienser, favoritter, lækkert design, send opskrifter videre med SMS og email, hurtig og nem at bruge.

Vi mener selv, at det er lykkedes ret godt – men hvad synes du? Er det sådan en opskrifts-app skal skæres?

Vi håber selvfølgelig på en god release for FDB – så hvis du kan lide resultatet – så gå meget gerne ind på Android Market eller Apple AppStore og giv app’en nogle stjerner.

iPhone app’ens forside.


Android app’ens forside.