All posts in podcasts

Fortræffelige Podcasts om apps og de nye tider i telebranchen

Hvis du interesserer dig for app-udvikling og for den transformation som telebranchen undergår i disse år – så kan de følgende to Podcasts varmt anbefales. Begge shows er fra netværket 5by5 med Dan Benjamin som vært.

Critical Path er et talk show med analytikeren, Horace Dediu og Dan Benjamin. Dan og Horace analyserer den seneste udvikling inden for tele- og IT-branchen. Udgangspunktet er Smart Phones – Android, iPhone og Windows Phone 7 – men derfra kommer de langt omkring. Horace har en baggrund som analytiker hos Nokia.

Showet er en lille perle. Horace analyse er rolig og indsigtsfuld, han indrømmer at han tager fejl og i stedet for at komme med forudsigelser kommer han med forklaringer. Det seneste show var en glimrende analyse af Nokia og RIMs nedtur.

Den anden Podcast jeg vil anbefale er Build and Analyze med Marco Arment og Dan Benjamin. Marco er inkarneret iOS-udvikler og står bl.a. bag app’en Instapaper. Build and Analyze giver et godt billede af hvad der rører sig indenfor iOS-verdenen.