Thermo til Android – the simpler approach to weather

De sidste par måneder har vi arbejdet sammen med firmaet Robocat på at lave en Android-version af deres app, Thermo. Robocat står for design, koncept og markedsføring. Vi står for koden.

Under sloganet “Simpler approach to weather” lavede Robocat for nogle år siden iOS-versionen af Thermo. Thermo er et termometer der helt simpelt viser temperaturen udenfor, temperaturen igår og hvor koldt eller varmt det føles.

Thermos design er i den grad Skeuomorphism og bruger bl.a. elementer som glas, læder, træ og metal.

iOS-versionen af Thermo er blevet massivt downloadet og Thermo er gået fra at være en app til et lille univers med specielle delingsmuligheder, add-ons etc. Og der er nogle vilde udvidelser på vej.

Udfordringen i forhold til Android-versionen har været at konvertere iOS-designet, og især Skeumorphism-stilen, til Android. Derudover er iOS-designet meget baseret på “pixels” – og det passer rigtigt dårligt til Android-verdenens mange modeller og skærmstørrelser og standard GUI-elementer.

Resultatet er ude nu og vi er pænt stolte af denne app. Der er en del hjerteblod i det her projekt. Vi har ingen forventninger om at få dækket udviklingsomkostningerne, men det har været en fornøjelse at lave appen. Økonomien bag Thermo er en kombination af in-app purchase, add-ons og annoncer.

Men bedøm selv ved at hente Thermo fra Google Play. Og, vi vil som altid meget gerne have feedback hvis du har problemer med eller ønsker til appen.

Skriv en kommentar

 
Af Jakob Mikkelsen
jakob@greenerpastures.dk
+45 70 26 00 69