iOS Senior-udvikler søges

iOS Senior-udvikler søges

Ja, “græsset er grønnere” her hos os!

Vi udvider vores iOS udviklingsteam og er på udkig efter en erfaren og dedikeret iOS Senior-udvikler til vores app-bureau i Nyhavn i hjertet af København.

Hvis du brænder for at skabe ekstraordinære brugeroplevelser gennem høj kodekvalitet og den rigtige tekniske arkitektur samt kan styre et team og planlægge et app-projekt fra idé til upload, så er det måske dig, vi leder efter.

Konventionel eksekvering leder til konventionelle resultater. Det er derfor et must, at du er nysgerrig og stræber efter at være opdateret på udvikling og tendenser på iOS-platformen. Dertil har du et øje for detaljen og accepterer ikke den næstbedste løsning.

Vi forventer
  • 3-5 års erfaring som iOS-udvikler
  • Dyb viden og erfaring med bl.a. Swift, iOS SDK’et, Git og XCode
  • Sætter en ære i dit arbejde med blik for høj kodekvalitet og gode brugeroplevelser
  • Gode samarbejdsevner og kan lide at sparre med andre, både i og udenfor teamet
  • Teoretisk ballast i form af en videregående uddannelse indenfor softwareudvikling
Vi tilbyder
  • En nøglestilling i et hastigt voksende app-bureau (Børsen Gazelle i 2015 og 2016)
  • Dygtige kollegaer og et stærkt fagligt miljø, hvor du udvikles personligt og fagligt
  • Spændende og ambitiøse app-projekter for nogle af landets største virksomheder
  • En ledelse, der kommer fra samme baggrund som dig
  • Lækker kantineordning, god løn, pensionsordning og frihed under ansvar

Vi ved, at gode folk er svære at fange. Og at du måske sidder i et godt job allerede. Så du behøver ikke være 100% sikker på at du vil skifte, for at tage en kop kaffe med os. Send en mail til jobs@greenerpastures.dk med et par ord om hvem du er, link til et CV og et par projekter – så inviterer vi løbende på kaffe.

Om Greener Pastures

Greener Pastures er en ung og dynamisk virksomhed beliggende i de mest charmerende kontorer i Nyhavn. Vi er 100% specialiseret i mobile løsninger til iOS og Android og vores fokus er rettet mod den nyeste teknologi indenfor mobilfeltet.

I dag tæller vi 16 medarbejdere fordelt på dedikerede udviklingsteams og projektledere. For tiden arbejder vi på ambitiøse apps til Coop, Øresundsbron, et større dansk teleselskab, integration til et musiksystem og mange andre spændende projekter.

Du kan se udvalgte cases her eller læse mere om os på vores profil-side.

 
Af Jens Willy Johannsen
jens@greenerpastures.dk
+45 70 26 00 69