I efteråret 2016 ændrede Coop sit medlemsprogram. De centrale nyskabelser i medlemsprogrammet er, at medlemmer nu optjener bonuskroner i stedet for bonuspoint, og at Coop samler brugerens indkøbsoplevelse og medlemsfordele i appen, Coop Medlem. Derudover kan Coops medlemmer se frem til flere nye services i 2017. Appen Coop Medlem er således en central komponent i Coops nye digitale strategi, hvis mål er, at kunne give medlemmerne en endnu bedre og mere personlig indkøbsoplevelse.
Med Coop Medlem-appen kan medlemmerne bl.a.:
- Betale ved kassen med mobiltelefonen
- Få inspiration til aftensmaden
- Registrere sig i butikken og få bonus
- Se bonner
- Aktivere personlige tilbud
- Se ugens medlems- og avistilbud
Forud for projektet havde Coop defineret to klare succeskriterier: Gøre de økonomiske fordele ved medlemsskabet tydeligere og gøre det nemmere for Coops 1,6 millioner medlemmer at shoppe og forberede gode og sunde måltider. Coop havde gjort sit forarbejde godt, og havde via analyser et klart billede af, hvad deres medlemmer ønskede, og hvad forretningen og de bagvedliggende IT-systemer kunne levere.
Løsningen er blevet en app, der fokuserer på følgende kerneområder:
Økonomiske fordele
Coop Medlem-appen gør de økonomiske fordele for medlemmerne meget tydelige ved at sammenknytte betalingsflow, bonus-beregning og optjent bonus. I appens visuelle design animeres bonusoptjeningen, så det er tydeligt for brugeren, hvad der fører til bonus.
God mad
Kvalitetsvarer og madinspiration er afgørende for Coop. Derfor indgår mad i en række områder af appen fra enkle og klare opskrifter over appens design til tilbud på madvarer.
Gode priser
I sin grund-DNA er Coop en købmand, og dette skal appen understøtte. Coop Medlem har bl.a. nogle specielt gode personlige tilbud, som er unikke for den enkelte bruger og selvfølgelig alle Coop-kædernes medlems- og generelle tilbud.
Lokal forankring
Nye digitale løsninger giver nye muligheder. Med appen kan Coop lave helt lokale tilbud, der kun vises til én butiks medlemmer.
I forhold til selve app-udviklingen har en af de store udfordringer i Coop Medlemprojektet været at gøre en række komplekse processer helt enkle og gennemskuelige for brugeren. Og at samle data og services fra vidt forskellige kilder i et samlet system, og stadig skabe en app, der føles sammenhængende og overskuelig uden at gå på kompromis med brugervenlighed eller ambitionen om at gøre indkøbsoplevelsen nemmere og bedre for brugeren.
Er det lykkedes? Det mener vi – og det her er et af de projekter, vi er mest stolte af. Men bedøm selv ved at hente appen via coopmedlem.dk.
Du kan læse mere om Coop Medlem-appen på Finans.dk, Danmarks Radio eller i Børsen eller se hvad Kitter eller Laust mener om appen.
Læs mere: coopmedlem.dk
Hent til Android
Hent til iPhone
Kunder / partnere
Coop
Vil du vide mere?
Jakob Mikkelsen
Partner
+45 7026 0069
jakob@greenerpastures.dk