Digital sparegris skal lære lære børn at spare op
Ernit er en digital sparegris, der hjælper børn med at forstå digitale penge og værdien i at spare op. Ernit er en fysisk hardware-gris, som blinker med øjenene og siger lyde for at vise, hvor langt man er fra sine mål, eller om man har nået sine mål. Den medfølgende iPhone app er en slags bankbog til børn, hvor børnene kan holde øje med deres penge, deres mål og hvor tæt de er på at kunne købe det, de sparer sammen til.
Appen og hardwaren er selvfølgelig designet og udviklet i børnehøjde og med masser af humor.
Ernit-projektet er et Kickstarter-projekt, der blev funded i november 2015. Vi har udviklet iPhone-appen og serverkomponenten. Projektet har budt på masser af spændende udfordringer i form af hardware-integration, finansielt interface til børn, custom UI og nytænkning i forhold til hvordan penge, mål og ugepenge skal kommunikeres.
I skrivende stund (marts 2016) er appen launchet i App Store, og hardware-grisen vil blive markedsført senere i år. Du kan følge projektet og købe en gris på www.ernit.com.
Hent til iPhone
Kunder / partnere:
Ernit
Vil du vide mere?
Jakob Mikkelsen
Partner
+45 7026 0069
jakob@greenerpastures.dk



