Senior projektleder søges

Senior projektleder søges

Brænder du for at stå i spidsen for innovative app-projekter? Vil du gerne levere nye spændende mobile løsninger til Danmarks største virksomheder? Så kan det være, at det er dig, vi søger som senior projektleder.

Som projektleder hos Greener Pastures får du en nøgleposition hos os. Du vil blive ansvarlig for leverancen i de enkelte projekter og for al kvalitet, forretningsmål og budget.

Greener Pastures udvikler komplekse apps. Det stiller store krav til projektlederen. De primære arbejdsopgaver for vores projektledere er at:

  • varetage dialogen med kunden
  • motivere teamet og styre og planlægge arbejdsopgaver
  • facilitere en agil udviklingsproces med inddragelse af de SCRUM-komponenter, der er relevante for det enkelte projekt
  • styre projektets budget og deadlines
  • bidrage aktivt til at gøre Greener Pastures til et godt sted at arbejde

Som IT-produkt er apps unikke. Vi leverer B2C-apps til større virksomheder. Fælles for stort set alle de apps vi leverer er, at de:

  • er forretningskritiske
  • skal være veldesignede og brugervenlige
  • være nærmest fejlfrie
  • ofte er en del af en forandringsproces i virksomheden
  • er et prestigeprojekt med mange interessenter
  • henter og lagrer data fra større bagvedliggende IT-systemer

Som projektleder hos os skal du omfavne disse forskellige aspekter af app-udvikling.

Den profil vi leder efter, er typen der:

  • kan afvikle projekterne selvstændigt
  • ikke er bange for at tage ordet og stille sig op til tavlen
  • har en holdning til, hvad det gode IT-produkt er
  • har et godt overblik og et positivt sind
  • har erfaring med reel IT-udvikling
  • har erfaring med agile udviklingsmetoder som f.eks. SCRUM

Hvis du har lysten til og profilen der matcher os, så kan vi tilbyde et spændende job på en god arbejdsplads, der vokser. Du vil få masser af ansvar og rig mulighed for at præge din egen hverdag og skabe succeser i tæt samarbejde med dit team. Vi arbejder kun med apps og mobile teknologier, så du skal synes at de nye muligheder, der ligger i, at vi nu alle går rundt med en supercomputer i lommen, er spændende. Læs mere om vores profil og filosofi.

Send en mail med et CV eller et link til din LinkedIn-profil og en kort ansøgning, hvis du tror du vil passe ind hos Greener Pastures.

 
Af Jakob Mikkelsen
jakob@greenerpastures.dk
+45 70 26 00 69